mandag den 13. juni 2016

At skrive et blogindlæg, når man ikke skriver blogindlæg

Da blev arbejdsløs / da jeg sagde op fordi jeg
1. Ikke ville være telefonsælger længere
2. Havde sparet penge nok op til at leve på hvad der svarer til en SU, frem til september hvor jeg begyder på SU og
3. Ville give mig selv en fødselsdagsgave (Det var april)
var mit liv tomt.

RETTELSE: Da jeg blev arbejdsløs, var mit liv fyldt med kedsomhed. Da jeg ringede til min mor, og var trist+tvær+svær&sær, sagde hun jeg burde finde mig et frivilligjob. Så det gjorde jeg. Jeg fandt to.
Jeg er hver mandag og onsdag frivillig lektiehjælper i Vollsmose, og det er virkelig hyggeligt, men det er ikke det dette her handler om. Det andet frivilligjobsopslag jeg fandt, var som skribent for en feministisk blog ved navn F-Frekvensen.
Jeg skrev til dem, at jeg er digter+cool, og de skrev fantastisk; lav et indlæg.
Det var sværere end jeg troede. Jeg antog at min sproglige opmærksomhed og det faktum, at jeg havde skrevet artikler for skolebladet på mit gymnasium ville gøre mig til et naturtalent. Boy, was I wrong? I were.
Det er svært at skrive ting, der pludselig betyder en hel masse. Jeg indså, at alt andet jeg nogensinde har skrevet, var vand ved siden af en vaske ægte politisk kommentar. Jeg havde skrevet ironiske artikler om sport, og digte om mine teen-angst-følelser - alt sammen ting, som jeg ville kunne ryste meget hurtigt af mig, hvis folk ikke kunne lide dem. Jeg ville kunne sige 'det er ironisk' eller citere Yahya a lá 'det er et digterisk univers', men en politisk kommentar kræver dybte og troværdighed. Så jeg spyttede det ikke bare ud, jeg tænkte og jeg grublede og jeg spenderede lang tid på at føle, at det ikke var godt nok.
Men jeg skrev det.
Det virker som om, jeg har bygget op til en pointe, men det har jeg virkelig ikke. Jeg ville bare sige, at det var svært for mig. Men jeg fik skrevet det, og det blev rettet i, og jeg fik masser af hjælp til at gøre det godt. Og her er det:
Mit indlæg.
Min feministiske holdning, om Hollywood.

"The Strong Female Character - et syn på feminisme i Holywood"
Ses.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar